Retlig garanti
Retlig garanti på mindst to år for varer, der sælges i Den Europæiske Union. Forbrugere kan gøre deres rettigheder gældende under henvisning til den retlige garanti for kontraktmæssighed, f.eks. hvis varer ikke svarer til beskrivelsen eller ikke fungerer efter hensigten. Sælgerne er ansvarlige for enhver mangel, der eksisterede på det tidspunkt, hvor varerne blev leveret, og som viser sig inden for den retlige garantiperiode. Sælgere skal i en sådan situation tilbyde gratis reparation eller gratis omlevering, i nogle tilfælde et forholdsmæssigt afslag i prisen eller fuld tilbagebetaling. Hvad skal du gøre, hvis du modtager mangelfulde varer: kontakt sælgeren så hurtigt som muligt for at gøre opmærksom på problemet, og fremlæg bevis for købet, f.eks. i form af en kvittering, en faktura eller et kontoudtog.

